BERLIN.

September  2026.

Af Jens Rostgaard Gjerløv.

 

Allerede sidst på foråret skulle vi have været til Berlin. Både hotel og færge var bestilt, men det blev imidlertid ikke til noget, for den til evig tid gældende 'Murphys Lov' trådte i kraft.  Skulle der være nogle der ikke véd hvad 'Murphys Lov' går ud på, kan det kort siges, at: "Hvis noget kan gå galt, vil det gå galt".

Af forskellige årsager måtte hotel og færge afbestilles og vi måtte så se, hvornår det var muligt at komme af sted på et senere tidspunkt. Flere ting lå i kalenderen og spærrede, så vi måtte helt frem til september måned, før det lykkedes at finde hul til en Berlin tur. Denne gang lykkedes det og 'Murphys Lov' trådte heldigvis ikke i kraft denne gang.

 

 

En dejlig tirsdag morgen kører vi så mod Rødby, hvor vi skal med færgen klokken 09:40. Vejret er flot, det samme er humøret og vi har en behagelig overfart og tur gennem nordtyskland uden meget trafik.

Omkring klokken 15:00 er vi i Berlin, får parkeret bilen og får vores værelse.

Vejret er helt fantastisk, sol fra en skyfri himmel og 26^º. Hjemme havde vi tidligere set, at vejret tilsyneladende ikke ville være det bedste - mere eller mindre regn hver dag - men heldigvis blev vejrudsigten gjort til skamme og vi var glade.

Vores hotel ligger lige ved siden af Wittenbergplatz, hvor der er nogle gode "vandingssteder".

Efter at være flyttet ind på vores værelse, kan vi ikke komme hurtigt nok ned på 'Noah's', hvor vi skyller rejsestøvet ned med en Krombacher Dunkel. Herligt.

Som vi sidder dér og nyder vores øl, betragter vi de forbipasserende og træerne rundt omkring på pladsen og kan konstatere, at efteråret nærmer sig hastig. Træerne er begyndt at få efterårsfarver og på nogle af træerne er bladene rigtigt dekorative. Selve bladene er grønne og så har de gule kanter.

Samtidig kan vi se alle de sommerklædte mennesker der spadserer forbi på pladsen. En lidt mærkelig kontrast, men det er jo 26º og fuld sol, så der er ikke noget at sige til det.

Bagefter er vi en tur op og ned ad de nærmeste gader for at strække benene og se om alt er ved det gamle. Det er det heldigvis og ved 18-tiden er vi tilbage og får en lækker aftensmad.

 

 

I dag, onsdag, står vi op til lidt snuskvejr, som meteorologerne godt nok har lovet. Morgenmaden bliver indtaget på den anden side af gaden, lige over for hotellet, hvor familien SCHNELL's dejlige morgenmadscafé ligger.

Morgenmaden på hotellet koster 34€ for os begge pr. dag ~ ca. 255,- kroner, hvilket vi synes er temmelig dyrt, i forhold til hvor meget, eller rettere hvor lidt, vi spiser.
Ved at bevæge os over på den anden side af gaden, spiser vi begge morgenmad for 14,50 € ~ ca. 109,- kroner. Ikke noget dårligt bytte og så er det oven i købet rigtig god kaffe og lækkert morgenbrød.

I øvrigt har vi set, at der er mindst én forretning mere i byen, der hedder det samme. Vi kan dog ikke huske hvor det er.

Vi starter dagen med at gå en tur i Primark for at se om de skulle have noget spændende tøj, som vi ikke kan undvære, men umiddelbart falder vi ikke over noget.

Vi har talt om at besøge Berlin Zoo i dag og da vejret ser ud til at klare lidt op, beslutter vi os for at gøre et forsøg.

Det viser sig at være en meget flot Zoo og hvor er det dejligt at se, hvor meget plads der er til de forskellige dyr.

Desværre begynder det på et tidspunkt at regne en lille smule igen og det betyder åbenbart, at mange af dyrene ikke har specielt meget lyst til at komme ud i regnvejret så vi kan se dem.

Eller også er de trætte af at blive fotograferet, hvem véd?

Under alle omstændigheder er der flere steder, hvor vi ikke ser dyrene og det er lidt ærgerligt. Men samlet set er det en rigtig god oplevelse og den skal helt sikkert gentages engang, hvor vejret er noget bedre.

Nu er vi så småt ved at have set det hele og vi finder én af havens restauranter, hvor vi dropper indenfor til en kop kaffe og en muffin. Et lidt spøjst sted. Der er ikke mange gæster, men vi "falder" lige over lysekronerne og kommer til at diskutere, hvorvidt gevirerne er ægte eller ej. Vi fik ikke spurgt, så det må stå hen i det uvisse.

Da vi i formiddags startede med at gå i Primark, kom vi forbi Gedächtniskirche og udenfor kirken stod der et skilt, som reklamerede for en koncert i kirken om aftenen.
Fra Zoo går vi nu tilbage til Gedächtniskirche og da vi synes programmet ser rigtig spændende ud, beslutter vi os faktisk for at købe billetter og glæder os til en, forhåbentlig, dejlig oplevelse.

Aftensmaden bliver indtaget på 'Faustus Schnitzelhaus' på Wittenbergplatz. Dér er ganske hyggeligt, maden er god og priserne fornuftige - og så ligger det ikke langt fra hotellet. Så kan vi lige nå at sunde os, inden vi skal til koncert.

Koncerten er klokken 20:00 og da vi går fra hotellet mod Gedächtniskirche ser himlen så mørk ud, at den kunne åbne sluserne hvornår det skal være og komme med en ordentlig omgang vand. Vi er mere end spændte på, om vi når at komme frem uden at blive godt våde, men heldigvis lykkes det og vi kan ånde lettet op.

Det er en fantastisk koncert. Det er ovenud utroligt, hvad musikerne præsterer og specielt solisten og soloviolinistens præstationer er formidabel. Der er ikke noget at sige til, at der er stående bifald til alle. Specielt soloviolinistens præstation har vi aldrig set tidligere. Han laver i den grad sjov, både med de andre musikere, men også med publikum, samtidig med at han spiller et utroligt svært stykke musik. Ganske enkelt formidabelt.

Efter en rigtig dejlig oplevelse går turen så hjem til hotellet. På vores vej tilbage, kommer vi forbi en sjov gammel vandpumpe, som står på fortovet. Det er en såkaldt Berliner Strassenbrunnen eller Lauchhammer-pumpe. Det er nogle ikoniske pumper, som har stået på gadehjørnerne i Berlin i mere end 100 år og leveret vand. I folkemunde bliver de kaldt "Plumpen" på berliner dialekt.

Tæt ved hotellet kommer vi forbi vores "vandingssteder" på Wittenbergplatz; der ligger to lige ved siden af hinanden. 'Noah's' og 'Lindner'. Vi frekventerer faktisk dem begge med mellemrum, men i dag slutter vi en dejlig aften af på 'Lindner' med en god fadøl, inden vi vender hjem til hotellet.

 

 

I dag, torsdag, er vi rimelig tidligt oppe og har tænkt os at starte dagen med at tage ud på Alexanderplatz. Men først skal vi have købt dagsbilletter til u-bahnen og busserne, ovre på stationen på Wittenbergplatz.

Stor er vores forundring da vi kommer derover, for indgangen er spærret af med bånd og der står nogle officielt udseende personer og passer på, at der ikke smutter nogle derned alligevel.

Helle spørger hvorfor der er spærret og det viser sig, at der har været brand på stationen. Hvor lidt og hvor meget siger de ikke noget om. Der foruden er der 3 linjer på u-bahnen, som er berørt af branden.

Det er ærgerligt, for stationen er et godt knudepunkt og nu er vi nødt til at gå ind til Zoo banegården (ca. 1 kilometer) for at købe vores dagsbilletter. De kan kun købes på de større stationer, som har betjening eller billetautomater.

Det gør dog ikke så meget, for vi skal alligevel ind til Zoo banegården og nu hvor vi har fået vores dagsbilletter, tager vi bus 100 som kører ud til Alexanderplatz. Det tager noget længere tid med bussen end det gør med u-bahnen, men til gengæld ser vi noget undervejs - og så går tiden med det.

Der ligger også en Primark forretning her på Alexanderplatz og nu lykkes det for Helle at få købt lidt tøj, som hun bestemt ikke kan undvære. Derefter tager vi sporvognen ud til Hackesche Markt, hvor vi traditionen tro skal have en Weihenstephaner Dunkel fadøl. Det viser sig, at der er marked i dag, så inden vi skal smage på det gode øl, skal vi lige have en bockwurst med brød, så vi har lidt at stå imod med.

 - Og så er det tid for en øl.

Vejret er fantastisk og det er en lise for sjælen at sidde her og lige så stille nyde en god øl. Oplevelsen bliver ikke dårligere af, at der er en gademusikant, som sørger for underholdningen med rigtig dejlig musik fra de (næsten) gode gamle dage.

Men ikke nok med det. Som vi sidder dér, er der nok af underholdning. Manden i kokke tøjet som vi kan se, er helt sikkert ansat til at få folk til at gå ind på 'Barista'. Han gør sig mange krumspring med dertil hørende forskellige lyde for at fange deres opmærksomhed. De er nok ikke lige efter bogen alle sammen og vi er enige om, at han må have nogle udfordringer med en del af alfabetets bogstaver, men sjovt er det at se.

Derudover er der et mylder af mennesker i alle afskygninger som passerer forbi og hvis det ikke var fordi det kunne blive en halvdyr omgang, kunne man godt sidde her det meste af dagen og bare se på folk og hvad der ellers kommer forbi af sjove ting.

Det er svært at bryde op, men vi skal jo videre og går nu en tur over i Hackesche Höfe, som ligger ret tæt på Hackesche Markt. Hackesche Höfe består af 8 sammenhængende gårde, der er forbundet med nogle smalle passager. Her finder man en skøn blanding af kunst, kultur, boliger, diverse forretninger, restauranter, biograf, teater m.m. og stedet er meget berømt i Tyskland. Stedet er værd at besøge, hvis man kommer på de kanter.

Det er så småt ved at være tid til eftermiddagskaffe og vi har besluttet, at den skal indtaget på 'Berliner Kaffe Rösterei', som ligger i Uhlandstraβe 173/174. Det er mange år siden vi kom der første gang og vi bliver ved med at vende tilbage, når vi skal have en rigtig god kop kaffe og er man til søde sager, er de leveringsdygtige i mange varianter.

På vores vej tilbage til hotellet ser vi flere steder, at der er sat chikaner op på vejen og fortovene, for at forhindre terrorister i at køre folk ned. Det er trist at det skal være sådan, men der er ikke noget at gøre ved det. Hellere chikaner, end at mennesker bliver dræbt.
Da vi er tilbage ved hotellet, kan vi ikke nære os for endnu engang at besøge 'Lindner' og slutte dagen af med en øl.

 

 

Så er det sidste dag i Berlin i denne omgang. Vi sover lidt længe, ganske ubevidst, måske fordi vi ikke har en hel masse vi skal nå.

Efter morgenmaden på den anden side af gaden, tager vi igen ind mod Zoo banegården og efter endnu en tur i Primark, får jeg også købt lidt tøj, som jeg selvfølgelig ikke kan undvære. På vejen hjem til hotellet med indkøbene, drikker vi formiddagskaffe m/croissant på 'Exclusive Coffee' som ligger på Tauentzienstraße 9. En rigtig god kaffe og croissant. Der er mange unge mennesker, så det er tilsyneladende et meget populært sted for især unge mennesker.

Efter at have været hjemme på hotellet med indkøbene, går vi igen tilbage til Zoo banegården, køber dagskort og tager bussen til Alexanderplatz. Igen bliver der købt lidt tøj, denne gang til Nana og Liva og så går turen igen til Hackesche Markt, hvor vi skal have en sidste Weihenstephaner Dunkel fadøl.

Om aftenen spiser vi et lækkert måltid mad på 'Faustus Schnitzelhaus' og omkring klokken 19:00 er vi tilbage på hotellet, godt trætte.

 

 

Klokken 07:00 er vi oppe og gør os klar til at forlade Berlin for denne gang. Morgenmaden bliver som sædvanligt indtaget på vores lille morgenmadscafé, hvor vi også køber nogle panini, så vi har til frokosten på vejen hjem. Klokken 08:30 kører vi ud af Berlin efter at have tanket bilen, så vi ikke skal spekulere på dét resten af vejen.

Vi har en begivenhedsløs tur til Puttgarden og da vi er færdige med at handle i Burg, kommer vi med en uforskammet dyr færge og lander på Sjælland klokken 15:30.  Da vi kommer til Næstved, handler vi ind til lækker aftensmad og så nyder vi ellers at være hjemme igen.

Tilbage i Næstved tankes bilen, så den er klar til næste tur.

 

Jens Rostgaard Gjerløv.

Oktober 2026.

 

 

REJSEBREV  FRA  PARIS. 

2026.

Af Jens Rostgaard Gjerløv.

 

 

 

 

Det er fredag, klokken er 04:45 og vækkeuret ringer os op til et flot vejr. I dag skal vi køre mod Paris og første stop undervejs, bliver i Kettinge på Lolland. Her skal vi mødes med Suzanne og Hans, som vi skal være sammen med den næste uge. Efter at have flyttet vores tasker over i deres bil som vi skal køre i, sætter vi kursen mod Rødby, hvor vi skal med en færge klokken 08:15.

Efter ca. 680 kilometer, er vi nået til Aachen tæt ved den Belgiske grænse, hvor vi skal overnatte. Vi er fremme omkring klokken 18:00 og tjekker ind på vores B&B hotel, hvilket tager umanerlig lang tid. Dels på grund af nogle gæster der allerede er i gang i receptionen med en masse spørgsmål, dels fordi det tilsyneladende ikke er verdens hurtigste receptionist.

Det lykkes dog til sidst og efter at have fået vores værelser, går vi på jagt efter et sted at spise.

Receptionisten forklarer os, hvor der ligger et center med restaurant, så det vil vi prøve at finde.

Vi er heldige at finde centret som ligger et stykke vej fra hotellet, og her er der et spisested - 'Ciao Bella' - hvor vi får stillet vores sult. Vi er et par stykker der har sat næsen op efter en skinkeschnitzel, men det ønske bliver hurtigt fejet af bordet, så det bliver i stedet pizza og pasta. Med det navn på restauranten, har de selvfølgelig kun italienske retter.

På tilbagevejen opdager vi, at der meget nærmere hotellet ligger en restaurant, som vi desværre overså på vores vej til centret. Om vi kunne have fået skinkeschnitzel dér, er jo så en anden snak.

 

 

 

 

Efter en god nattesøvn spiser vi morgenmad klokken 07:30, og allerede klokken 08:30 er vi på landevejen igen. Paris venter forude og det er planen, at vi vil handle ind, inden vi når frem til lejligheden.

I Le Bourget, ca. 20 kilometer nord for Paris, finder vi et Centre Commercial og får provianteret både vådt og tørt, så vi ikke skal ud at handle, når vi først er fremme ved lejligheden.

Klokken 15:30 er vi efter dagens ca. 417 kilometer fremme ved lejligheden, 1 Rue Bouchardon, og får pakket ud og fundet os selv. Det er en skøn lejlighed på 4. sal, med en meget stor terrasse (ca. 50 m2) og kvarteret syder af liv med de mange spisesteder og caféer, lige rundt om hjørnet.

Maden her til aften indtages på den skønne terrasse og består af flûtes, div. oste og dejlig rødvin ad libitum. Da vi er mætte af dagens indtryk, det gode ostebord og den gode vin, går vi nogenlunde tidligt til ro, så vi kan være friske til en ny dag i morgen. 

 

 

 

Igen har vi fået en god nattesøvn og er oppe allerede klokken 07:30, så Hans og jeg går på jagt efter en bager, for at købe morgenbrød. Den bager vi finder har desværre lukket, men vi kommer forbi en lille café - Bo&Mie i 359 Rue Saint-Martin - hvor vi kan købe morgenbrød. Det er godt nok temmelig dyrt, men det har sin forklaring i, at det er en café som er fyldt med unge mennesker, der mødes her om søndagen og spiser morgenmad. Så er prisen jo derefter. I morgen har bageren lidt længere nede ad gaden heldigvis åbent og så kommer prisen ned på et mere normalt niveau.
I dag, søndag, er der et stort marked på Place de la Bastille og det har vi tænkt os at besøge. Dels kan det jo være de har noget vi ikke kan undvære, dels finder vi måske noget lækker til frokosten eller aftensmaden.

Inden vi bevæger os ind på markedet, skal vi have en formiddags øl på 'Café des Phares' der ligger lige over for markedet. Så er vi rustet til at gå på markedet, som er både stort og flot. Ikke mindst deres boder med fisk og skaldyr er utroligt flotte.

På et tidspunkt foreslår Hans at vi splitter os op, for som han siger: "det er svært at gå 4 personer sammen i en by som Paris".

Og han har ret.

Vi er af samme mening og efter at have været gennem markedet, dog uden at købe noget, fortsætter Helle og jeg vores odyssé rundt i området.

Vores første mål er et gensyn med Vogeserpladsen, som oprindelig hed Place Royale. Det er den ældste plads i Paris og ligger i Marais kvarteret - også kaldet 'Det jødiske Kvarter'. Det var et fashionabelt sted at bo i det 17. og 18. århundrede og er det formodentlig også den dag i dag. En meget smuk, kvadratisk plads, som gennem tiden har huset mange kendte navne, bl.a. Victor Hugo.

I dag er pladsen et yndet tilholdssted for både parisere og turister, når de vil nyde solen og slappe af fra byens hektiske liv og rundt omkrig er der caféer, så man kan få slukket tørsten eller stillet sulten.

Vi ville godt have slukket tørsten, men måtte simpelthen opgive at få en plads på grund af de mange mennesker.

Vi er ikke så langt fra Bastillepladsen, så vi går tilbage mod den og finder en café, 'Café Français', på hjørnet af Rue Saint-Antoine og Bastillepladsen. Her får vi indfriet vores ønske om et glas pastis og en kop kaffe og får tiden til at gå med at se på det mylder af mange forskellige nationaliteter der krydser gaden og vi er ikke i tvivl om, at hovedparten af dem er turister som kommer fra så fjerne lande som Japan, Kina og øvrige lande derovre. Bagefter går vi over på den anden side af gaden og ned til Canal Saint-Martin.  Her går vi en rigtig hyggelig tur langs kanalen og betragter de mange husbåde og motorbåde der ligger fortøjet.

Da vi kommer ned til enden af kanalen, går vi over mod 5 Rue d'Austerlittz, for at se hvordan vores "gamle" hotel ser ud i dag. Gennem flere år har vi boet her i gaden på Hotel de L'Aveyron, et 1-stjernet, billigt hotel med dansk receptionist. Hvordan hotellet er i dag, hvor det er overtaget af folk fra Mellemøsten, véd vi ikke. Vi kan se på en seddel udenfor, at et dobbeltværelse koster 90 - 139€. Hotellet ligger til gengæld meget centralt og ikke lang fra Gare de Lyon.

Vi er efterhånden trætte af at gå, så vi beslutter os for at tage metroen tilbage til lejligheden. Da vi kommer op fra metroen går vi forkert, fordi der ligger 2 triumfbuer på Boulevard Saint-Martin og vi tager fejl af dem. Den ene har 3 buer, den anden har 1 bue og det har vi faktisk ikke lagt mærke til. Vi lærte noget af det og efter en lille omvej, finder vi frem til lejligheden. Undervejs ser vi flere supermarkeder i nabolaget, så nu ved vi hvor vi kan handle, uden at skulle gå alt for langt.

Det har været en "lang" og varm dag, så da vi sidder på terrassen, gør det godt at få en kold øl og få skyllet støvet fra dagens udflugt ned.

 

 

 

 

Igen i dag, mandag, går Hans og jeg efter morgenbrød, som denne gang bliver købt hos den rigtige bager - og til en fornuftig pris.

Omkring klokken 10.00 er vi klar til dagens udflugter og vores første mål er en metrostation, hvor vi skal have købt et ugekort. Det er alt for dyrt at købe "løse" billetter og de gamle Carte Orange er udfaset for flere år siden. Nu skal vi have et 'Navigo Semaine Découverte' elektronisk kort, som koster ca. 37€ inklusiv oprettelse (2026 pris) og gælder altid fra mandag til søndag med ubegrænset kørsel.

Som det fremgår af billedet nedenunder, skal kortet forsynes med billede og det giver os en sjov oplevelse. De gamle Carte Orange kort skulle også forsynes med billede, men det havde vi glemt i farten. Nu må vi på jagt efter et sted, hvor vi kan få kopieret vores pas billede og det er ikke sådan lige til.

På billetkontoret kan de ikke hjælpe os, så vi må op på gaden igen og i en nærliggende gadekiosk spørger vi ejeren, om han véd hvor vi kan få kopieret vores pas billeder. Og her er vi heldige. Han forklarer, at hvis vi går over gaden og endnu engang over en ny gade og så ind i en smøge lidt længere fremme, ja, så kan vi få det klaret dér.

Det lyder lidt mystisk, men vi køber forklaringen og ganske rigtigt. Dér ligger der et kontor og på forespørgsel om de kan kopiere vores pas billeder, svarede de 'ja'. Og ikke nok med dét. De er også behjælpelige med saks og lim og da vi spørger hvad det koster, svarer de, at det er gratis.

Suzanne og Hans har ikke deres pas med, så de må tilbage til lejligheden efter dem og vi forklarer dem hvor de kan får kopieret billederne. Det lykkedes for dem og de får det også gratis. En rigtig flot gestus af kontoret.

Altså: sørg endelig for at have et pas billede eller to med, i størrelse 2,5x3 cm. hvis I skal til Paris. Det vil spare jer for meget besvær.

Så er vi langt om længe klar til at komme videre. Vi vil ind at gå på Champs Élysées og begynder oppe ved den gamle triumfbue. Også her er der godt fyldt med turister, vi har faktisk aldrig set så mange turister i Paris tidligere. Endnu engang ser vi den ukendte soldats grav under triumfbuen og den er som altid flot pyntet med blomster og den evige flamme brænder selvfølgelig, selv om det er svært at se på billedet.

Vi fortsætter ned ad Champs Èlysées og på et tidspunkt tager vi metroen, fordi vi vil finde en Primark forretning. Det viser sig, at være forgæves, for den ligger alt for langt væk og det vil vi ikke bruge tid på.

Til gengæld er det ved at være frokosttid, så da vi kommer forbi en café, 'La Percier' som ligger på Avenue Percier, beslutter vi at spise frokost her. Efter et velfortjent hvil og en god frokost, tager vi til Concordepladsen og fortsætter gennem Tuillerierne ned til Louvre.

Undervejs kommer vi forbi Bassin Octogonal, hvor folk sidder rund om og nyder det gode vejr og børnene sejler med små sejlbåde, som de kan leje på stedet.

Vejret er ovenud fantastisk, det er varmt og næsten ingen vind, så der er ikke noget at sige til at pariserne - og turisterne - sidder og nyder det gode vejr. Efter en dejlig spadseretur gennem Tuillerierne ned til Louvre, tager vi over på Rue de Rivoli og går op til Hôtel de Ville, rådhuset i Paris.

Nu er det blevet tid til en forfriskning og på hjørnet skråt over for Hotel de Ville på højre Seinebred, finder vi 'Le Marguetire', hvor vi dropper ind og får en kop kaffe. Vi sidder med udsigt til venstre Seinebred og betragter igen myldret af turister, samtidig med at vi på 1. række kan følge med i politiets biljagter hen ad Quai de l'Hôtel de Ville. Det er svært at løsrive sig, men klokken er efterhånden blevet omkring 15:30, så det er så småt Det er svært at løsrive sig, men klokken er efterhånden blevet omkring 15:30, så det er så småt ved at være tid til at vende næsen hjem mod lejligheden.

 

 

 

 

Igen i dag, tirsdag, er vi af sted omkring klokken 10:00 og målet her til formiddag er Montmartre. Det er også et af de steder der er et "must" når vi er i Paris, ligesom den nye triumfbue også er det.

Sacre Cœur og Place du Tertre ligger temmelig højt, ca. 130 meter hævet over byen og når man står oppe på pladsen foran kirken, har man en fantastisk udsigt ud over Paris.

De ca. 130 meter kan forceres på to måder. Den nemme - og den hårde. Den nemme, er at tage kabelbanen Funiculaire de Montmartre op. Husk, at billetterne til metroen gælder også her.

Den hårde, er ganske enkelt at tage de 225 trin op ad trapperne. Valget er ganske enkelt for vores vedkommende, vi tager Funiculairen op og trapperne ned.

Vi vil egentlig godt ind at se Sacre Cœur igen, men da vi ser hvor lang køen er for at komme ind, opgiver vi ganske enkelt. Vi regner med, at den er ca. 150 meter lang. Heldigvis har vi set den flere gange, så vi skal nok overleve.

I stedet går vi en tur rundt her oppe og får et dejligt gensyn med blandt andet Place du Tertre med de mange kunstmalere og tegnere, hvor der er rigtig mange mennesker. Og igen får vi set den eneste - og sidste - vinmark i Paris, som faktisk producerer omkring 1500 flasker årligt og kan konstatere, at den ligner sig selv, fra sidst vi så den. En flaske vin fra den berømte vingård, Clos Montmartre, koster i nærheden af 50€ og sælges for det meste i halve flasker. Alle indtægterne bruges på velgørenhed i det 18. arrondissement.

Da vi kommer forbi café 'La Bohème Montmartre' bliver vi fristet til at sætte os og få lidt svalende til halsen. Der er et fantastisk mylder af turister og taxaer, så der er nok at se på, samtidig med at vi nyder det utrolig flotte vejr.

Som vi sidder og betragter menneskemylderet, får vi også øje på en lille katolsk  kirke fra 1100-tallet, Église Saint-Pierre de Montmartre, der ligger lige over for hvor vi sidder, og sædvanen tro skal vi selvfølgelig lige ind og se den, inden vi forlader Montmartre for denne gang. Og det er bestemt ikke fordi vi er troende.

Det var Montmartre for denne gang og nu vil vi ned i Rue Mouffetarde. Efter en tur op og ned af Rue Moufftarde, som er en af de ældste gader i Paris, slutter vi af på 'Café Delmas', inden vi tager tilbage til lejligheden via Place de la République.

Senere tager vi alle fire hen i det lokale supermarked og handler lidt ind: vin, ost og skinke, samt lidt andre fornødenheder, som vi skal have til aften. Resten af dagen tilbringes på terrassen.

 

 

 

 

Her til formiddag, onsdag, starter vi alle med at handle i supermarkedet, som ligger lidt længere nede ad vejen som vi bor på. Kæmperejer, som vi skal have i aften.
Bagefter tager Helle og jeg ind til Notre Dame, som vi godt vil ind at se, nu den er åbnet efter branden. Der er godt nok en temmelig lang kø, men efter 5 minutters gåsegang, er vi faktisk kommet ind og ser den meget flotte restaurerede kirke. Vi kan ikke huske hvordan den så ud sidst vi var herinde, men den er under alle omstændigheder fantastisk flot.

Næsten lige over for 'Notre Dame', kommer vi forbi 'Café Paris', som ligger på hjørnet af Quai de Montebello og Rue Lagrange. Her bliver fristen til en gang pandekager med chokolade samt en god kop kaffe, alt for stor og det viser sig senere, at stedet bliver lidt af en stamcafé for os mens vi er i Paris.

På vej videre til Latinerkvarteret og Panthéon, går vi gennem den lille park, 'Square René Viviani",  hvor det ældste træ i Paris stadig står, godt understøttet. Efter hvad der står på skiltet, er det over 400 år gammelt og det har ikke ændret sig siden vi sidst så det.

På vores vej gennem Latinerkvarteret kommer vi også gennem Jardin du Luxembourg, et af Paris's mange dejlige åndehuller. Den blev anlagt i det 17. århundrede og her kommer rigtig mange parisere og slapper af. Her er der også mulighed for børnene at leje et lille sejlskib, som de kan sejle med i det store vandbassin.

Panthéon er et af de steder vi aldrig har været inde i, til trods for vores mange besøg i Paris. Det viser sig at være en stor oplevelse. Oprindelig var det en kirke, men i dag er det et mausoleum for omkring 76 berømte franskmænd, blandt andre Victor Hugo, som blev begravet her i 1885. Der foruden er Panthéon kendt for Foucaults pendul.  https://www.paris-pantheon.fr/decouvrir/le-pendule-de-foucault
Det er en stor oplevelse, som man ikke skal snyde sig selv for, hvis man kommer forbi.

Nu er klokken efterhånden blevet så mange, at det er på tide at vende næsen hjem mod lejligheden. I aften skal vi ikke have brød og ost, men derimod kæmperejerne som vi købte i formiddags og dertil champagne.

 

 

 

 

I dag, torsdag, vil vi ud til La Défence. Det plejer ellers at være en tradition, at vi tager der ud, som noget af det første når vi er i Paris. Vi har ikke en logisk forklaring på det, sådan er det bare. Men, måske fordi vi bliver lige betaget af størrelsen hver gang vi ser den.

Nu bliver det altså et forsinket gensyn, men det er som sædvanlig lige imponerende at komme op fra metroen og se den nye triumfbue i al sin storhed. Den er stadig lige imponerende.

Ligeledes er det imponerende at stå oppe under den store bue og se ind mod byen, hvor man med lidt god vilje kan se gennem buen på den gamle triumfbue og gennem den se søjlen på Concordepladsen.

Så går turen ned til Eiffeltårnet og videre over broen Pont d'Léna til Av. de New York, hvor vi kommer forbi en hyggelig café med navnet 'Le New-York'. Efter som det er blevet frokosttid, beslutter vi os for at spise frokost her og vi får en dejlig frokost, med den herligste udsigt ned til Seinen og Eiffeltårnet.

Efter frokosten går vi en dejlig lang tur langs Seinen ned til Hôtel des Invalides. Undervejs passerer vi en fodgængerbro over Seinen, hvor alverdens forelskede unge mennesker har bekræftet deres kærlighed med hængelåse. En sjov skik som bruges i mange lande.

Lidt længere fremme kommer vi til Pont d'Alma,  hvor mindesmærket for prinsesse Diana er og da vi er fremme ved metrostationen Invalides, tager vi RER toget til Hôtel de Ville, hvorefter vi går over på vores stamcafé 'Café Paris', hvor vi runder dagens tur af med en kop kaffe.

I aften skal vi spise på Bistro Renaisance, som ligger lige rundt om hjørnet hvor vi bor, på 19 Rue René Boulanger. Et rigtigt hyggeligt sted med masser af stemning og tilsyneladende et sted der hører til et teater der ligger samme sted, nemlig Théâtre de la Renaissance.

Ved siden af dette teater, ligger der et andet teater, nemlig Théâtre de la Porte Saint-Martin, som har hovedindgang fra Boulevard Saint-Martin.

Det sidstnævnte teater viser sig at have bagsiden vendende ud mod gaden, som vi kan se fra vores terrasse og en dag kunne vi se, hvordan de hejste rekvisitter ned fra 2-3 sals højde, til en ventende lastbil. Vi havde længe undret os over hvad det var vi kunne se fra terrassen og nu fik vi løst mysteriet.

 

 

 

 

Så er det blevet fredag og det er sidste dag i Paris. Jeg er først oppe og går til bageren. På vejen herned i bilen fortalte Suzanne og Hans, at fredag er det deres bryllupsdag og i den anledning vil de invitere os ud at spise og at de har reserveret bord i en restaurant hjemme fra. I går købte vi derfor en "for sjov" gave til dem, som de skal have her til morgen.

Efter morgenmaden vil vi godt opleve Rue Saint-Denis, som er en "lidt" fræk gade. Det er en sjov oplevelse og vi går hele vejen ned til Seinen og får set en masse under vejs.

På et tidspunkt kommer der en karavane på 14 politibiler forbi. Senere da vi er tilbage ved lejligheden, ser vi at de holder i nærheden og formodentlig er et beredskab, fordi det er 1. maj og der skal ske noget på Place de la République.

Da vi nærmer os Seinen, kommer vi forbi en lille plads med et springvand, som hedder "Fontaine des Innocents" - De uskyldiges fontaine. Om det er en undskyldning for alt det affald der ligger og flyder rundt omkring ved pladsen, skal være usagt.

Da vi når ned til Seinen og Ile de la Cité, er der ikke langt over til vores stamcafé. Nu insisterer Helle på, at eftersom hun ikke fik pandekage med chokolade, men derimod med citron curd sidst vi var her, så vil hun godt have pandekage med chokolade i dag. Og sådan bliver det. Vi får pandekager med chokolade og dertil kaffe, så hermed billeddokumentation for det hyggelige event.

Det er tid til at vende tilbage til lejligheden. Vi er jo inviteret ud at spise i aften, så det skal vi være klar til. Vi har dog tid til en sidste Aperol Spritz på caféen hvor vi spiste i går aftes.

Klokken 18.00 skal vi være på restauranten, hvor vi er inviteret på middag. Den ligger ikke så langt fra lejligheden og er meget speciel og flot indrettet i Art Nouveau stil, så lad billederne tale for sig selv. Den

hedder 'Julien' og ligger i 16 Rue du Faubourg Saint-Denis. Kommer man på disse kanter, kan det absolut anbefales at aflægge den et besøg, men husk endelig at bestille bord.

En lille morsomhed er, at på deres menukort står der således: "Ici, tout est beau, bon, pas cher." - "Her er alt smukt, godt og billigt." Og det passer alt sammen, kan jeg hilse at sige.

Tilbage i lejligheden går vi alle i gang med at pakke, så vi er klar til at køre i morgen tidlig. En dejlig uge i Paris, hvor vi har set både gammelt og nyt, er slut

 

 

 

 

Lørdag og det er afrejsedag. Jeg er oppe og går til bageren og klokken 09:00 kører vi fra Paris og sætter kursen mod nord.

Selve køreturen er der ikke så meget at sige om. Klokken ca. 17:00 er vi fremme ved 'Hotel zur Mühle' i Lengerich, hvor vi skal overnatte. Vi havde regnet med at spise på hotellet, men på grund af et privat selskab, var køkkenet desværre lukket! Heldigvis kunne receptionisten anbefale et spisested - 'Gräfin Anna' -  i nærheden og var så venlig at ringe og bestille bord for os. Her får vi et lækkert måltid mad og omkring klokken 20.00 er vi tilbage på hotellet.

Søndag vågner vi tidligt til et flot vejr og efter et dejligt morgenmåltid er vi igen på landevejen klokken 08:45. Efter en begivenhedsløs køretur er vi tilbage i Kettinge klokken 14:45, hvor det hele startede. Så har vi kun de sidste 85 kilometer tilbage til Næstved, efter en dejlig uge i Paris.

 

 

 

Jens Rostgaard Gjerløv.

Juni 2026.